Pædagogiske læreplaner

2.2.1 - Indledning

I august 2004 blev der i folketinget vedtaget, at dagtilbuddet skal udarbejde en pædagogisk læreplan:

Lov om læreplaner:

§ 8a: Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en læreplan for børn i aldersgruppen 0- 2 år og aldersgruppen fra 3 – til skolealder, der giver rum for leg, læring og udvikling. (I integrerede institutioner kan man vælge at lave en samlet for begge aldersgrupper)

Stk. 2 Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem mod.

Stk. 3 Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på evt. revision.

Læreplanen skal minimum indeholde følgende temaer:

·        Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

·        Sociale kompetencer

·        Sprog

·        Krop og bevægelse

·        Naturen og naturfænomener

·        Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplanen skal være endelig implementeret om 1 år. Vi skal i læreplanen beskrive hvordan vi understøtter børns læring,

Vi har valgt, at vi skriver den pædagogiske læreplan ind i vores eksisterende årsplan. Læreplanen er indtil videre, dækkende for alle børn. På sigt, vil den blive mere målrettet, til henholdsvis vuggebørn og børnehavebørn.

Personalet har deltaget på diverse temadage, der har omhandlet de 6 temaer og vi har arbejdet med læreplaner på en pædagogisk weekend. Ledelsen har været på et 5 dages kursus om læringsmiljø for voksne og 2 pædagoger har været på det gratis 3 dages læreplanskursus, betalt af staten.

Læring:

Overordnet, forstår vi ved læring, at det er en proces, der foregår livet igennem. Læring har fundet sted, når der er sket en ændring af personen, dvs. igen at personen har fået flere kompetencer og øget viden, som så, giver bedre mulighed for udvikling af selvstændighed og selvbestemmelse. Læring finder sted, når man er alene og når man er sammen med andre. Læringen sker alle steder, både gennem leg og gennem planlagte og spontane aktiviteter. Som personale, er vi ansvarlige for, at der er et godt læringsmiljø i institutionen.

Derfor er det vigtigt for os at:

• Børnene føler sig anerkendte og trygge.
• Børnene føler, at de får opmærksomhed, at de er noget særligt.
• Sørge for, at der er respekt for den enkelte og at børnene har respekt for hinanden.
• Give mulighed for at børnene kan være nysgerrige/udforskende.
• Der er en god balance mellem friheder og grænser.
• Der er et miljø, der både er stimulerende og udfordrende.
• Der er gode rollemodeller.
• Børnene støttes i deres valg og i at tage initiativer.
• Der fokuseres på barnets styrker, frem for svagheder.
• Der er mulighed for fordybelse
• Der er mulighed for at lege, uden for mange afbrydelser.
• De voksne guider/støtter børnene og ikke styrer dem.

Dokumentation:

Vi har valgt, at vores dokumentation, så vidt muligt skal indarbejdes i dagligdagen. Dokumentationen skal være rimelig nem at gå til, så der ikke skal afsættes for mange personaleressourcer til dette, undertidende meget tidskrævende arbejde. Vi har derfor valgt fortrinsvis, at bruge følgende metoder:

Evaluering:

Vi evaluerer løbende på vores personalemøde og til forældrebestyrelsesmøder.

Vi har et  fast skema til hjælp i vores evaluering. Både for, at det ikke bare bliver løs snak, men også for, at vi ”kommer hele vejen rundt” og fordi det kan være med til at tydeliggøre, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt.

Forældrebestyrelsen skal evaluere på mål og dokumentation:

2.2.3 – Personlig udvikling.

Vi skal give plads til, at barnet kan udfolde sig, som en stærk og alsidig person. For os, er det vigtigt, at børnene er med til, at danne historie. De skal føle sig, som en vigtig del af vores fællesskab og ikke bare være tilskuer til det. De skal udvikle en forståelse for, at alle har en værdi, Vi skal lære dem, at udvise omsorg og respekt for andre, også for dem der er svage og anderledes.

Vi skal være med til at lære børnene, at kende deres egne følelser. Hvordan er det, når man føler glæde, sorg, vrede er ked af det. På den måde, får barnet også en større forudsætning for, at kunne sætte sig i andres sted.

Barnet skal udvikle en bevidsthed om:

·        Hvem er jeg         

·        Hvem er vi i gruppen.

·        Egen identitet

·        Fælles identitet.

·        Hvad er jeg god til.

·        Hvad vil jeg helst

Måder vi arbejder på:   

•  Vi støtter, vejleder og guider børnene (godt, at vi er meget forskellige, dvs. at, der er mange rollemodeller for børnene).
•  Vi anerkender børnenes engagement eks. Giver mulighed for, at børnene f.eks. kan lege med vand. I stedet for at skælde ud, kan man tage trøjen af dem, give dem forklæde på osv.
• Vi anerkender generelt, vi giver ikke automatisk ros, men viser interesse for barnet. F.eks., jeg kan se, at du har brugt lang tid på den tegning osv.
• Vi fokuserer på barnets styrker, opbygger og støtter deres positive sider, på den måde er vi med til at give dem et øget selvværd og øget selvtillid.
•  Vi er opmærksomme på at give plads til alle børn, ikke kun de frembrusende og dem med problemer.
• Når vi er nødt til at ”skælde ud”, viser vi, at det er handlingen barnet gjorde, vi ikke vil have, men at vi stadig holder af barnet.
• Udvikler ”barnets bog” billeder med hjemmefra familie, dyr hjemmet og andre vigtige ting der betyder noget for barnet.
• Viser interesse for barnets liv, vise at det som individ er vigtigt.
•  Fremstår som gode rollemodeller for børnene.
• Være synlige, udvise omsorg, uden at omklamre.
• Giver barnet tryghed til at udforske.
• Respektere barnet, for det alderstrin det er på.
• Antager barnets perspektiv.
• Fokuserer på det positive.
• Støtter barnet i de idéer de får, give opbakning og hjælpe dem( dog uden at løse dem).

• Husker, også at læse barnets non verbale sprog.

2.2.4 – Sociale kompetencer.

Vi skal være med til at lære børnene, at udvikle respekt for andre, anerkende andre børn, også dem er anderledes. De skal støttes i at opbygge venskaber og lære de sociale regler for hvordan man færdes i en gruppe.

Børnene, skal hver især, respekteres for den de er. De skal støttes til, at lære at sætte grænser for sig selv og lære at sige fra.

De skal opleve, at der en tryghed og rummelighed i institutionen.

Vi skal understøtte børnenes nysgerrighed og trang til at udforske omverdenen og være opmærksomme på hvad der interesserer dem.

Vi skal hjælpe dem til at løse konflikter på en god måde, hvor der er respekt for hinandens forskelligheder.

 Måder vi arbejder på:

• Give rum for leg udvikling af fantasi, lære sociale regler, konfliktløsning.
• Give børnene mulighed for indflydelse.
• Fleksibilitet i forhold til, hvad børnene har lyst til, fremfor at ”tvinge” dem til planlagte aktiviteter.
• Være gode rollemodeller.
• Give tid og rum til fordybelse.
• Støtte barnet i selv at lære (tage tøj på osv.).
• Opfordre til samarbejde på tværs af alder (store hjælper små).
• Sætter ord på og dermed, hjælpe barnet til at verbalisere egne følelser.
• Vi bruger ”Trin for trin”, hvor børnene bl.a. lærer:

1.       Empati, at mærke og forstå egne følelser og at kunne aflæse andres

2.       Impulskontrol og problemløsning, at stoppe op, tænke sig om og vælge den bedste løsning efter at have indkredset problemet og vurderet de mulige måder, det kan løses på

3.       Selvkontrol eller håndtering af aggression, nogle teknikker til at kunne tage en provokerende situation roligt. (kopieret fra Trin for trin).

2.2.5 – Sprog

Sproget et vigtigt fundament for læring, så derfor fokuserer vi meget på sprogstimulering i det daglige. Vores indretning og udsmykning i børnehavegruppen er forsynet med meget skriftsprog. Det gør, at børnene er mere interesseret i bogstaver og på børnenes opfordring snakker vi meget om, hvad der f.eks. begynder med de forskellige bogstaver.

Det foregår både i det almindelige samvær, men også hvor børnene bliver taget fra i små grupper eller individuelt. Vi har mere intensiv sprogstimulering med vores to- sprogede børn og de børn der ellers har behov for mere sprogtræning. Sprogarbejdet bliver tilrettelagt, efter det enkelte barns behov.

Samtidig er vi også bevidste om, at sprog ikke kun er verbalt, men det er også kropssprog, billedsprog og skriftsprog

Måder vi arbejder på:

• Tras skema (tidlig registrering af sprog) målet er at der bliver lavet et skema på alle børn i børnehaven.
• Taler generelt meget med børnene.
• Opfordrer børnene til at formulere sig.

• Laver lege hvor sproget samtidigt bliver udviklet.
• Går på ture og indkøb, hvor der bliver sat ord på det man ser.
• Vi læser meget og bruger aktiv læsning, så barnet bliver inddraget sprogligt.
• Vi rettet ikke børn i utide, men gentager det rigtige ord/sætning.
• Vi bruger rim og remser.
• Vi synger.
• Vi sætter ord på hvad vi gør.
• Vi spiller diverse spil.
• Vi har en bevidsthed om vores eget sprogvalg.
• Vi giver mulighed for forskellige tilgange til det skriftlige, f.eks bogstavklodser, it, skriveredskaber osv. Hænger bogstaver og tal op på væggen.
• Sørger for at der er ”snakkekultur” f.eks. ved spisning.
• Støtter barnets nysgerrighed for det skriftlige.

Se desuden vores læsepolitik.

 2.2.6 – Krop og bevægelse

Børnene skal have mulighed for, at bruge deres krop. De skal udfordres og motiveres til kropslig udfoldelse. De skal være i et miljø, der stimulere deres sanser, både fysisk socialt og kulturelt.. De skal have et kendskab til kroppens grundlæggende funktioner. De skal støttes i at udvikle respekt for egen og andres kropslighed.

Vi skal være med til styrke barnets sundhed og sætter derfor fokus på ernæring og hygiejne.

Måder vi arbejder på

• Vi er med til at give børnene en større bevidsthed om sundhed (uden at blive for frelste), vi laver økologisk mad
• Vi støtter børnene i deres valg, f.eks. når de leger pudekamp eller andre kropslige ting
• Vi giver børnene mulighed for at bevæge sig/giv dem udfordring f.eks. kravle op hoppe ned.
• Vi sørger for at komme på ture/ud hvor der er mulighed for at bruge kroppen
• Vi har en kostpolitik.
• Vi lader børnene deltage i madlavning (lære dem om sund/usund mad).
• Vi giver børnene kendskab til kroppens funktioner.
• Vi bruger musik, så der kan danses.
• Vi laver rytmik og sang lege.
• Vi bruger modulerne i salen konstruktivt, bruge ærteposer til balancen, bruge vores”faldskærm”, bruger balancebrædder osv.
• Laver sanselege, så der sker en stimulering af sanserne.
• Laver dufthave på legepladsen med krydderurter og blomster.
• Kombinerer bevægelse og sprog via lege/sanglege f.eks. ”trolden i æsken”, ”eventyrrejser”.
• Giver knus og kram i det daglige.

2.2.7 – Naturen og naturfænomener

Vi bruger naturen som det ekstra rum. Vi er så heldige, at vi har vores køkkenhave, vores legeplads og hele Skydebaneparken lige uden for døren. Der er vi meget privilegeret, når man tænker på vi ligger midt på Vesterbro

Når vi tager på ture, er det fortrinsvis ud i naturen og ikke på museer og lign. Vi benytter os ofte, af de samme udflugtsmål året rundt, således, at børnene får en god fornemmelse for, hvordan f.eks. skoven ændrer sig i takt med årstiderne.

Naturen giver plads omkring en, der er ofte færre konflikter og mindre stress, når der er en fysisk rummelighed. Børnene føler sig heller ikke lige så ”overvåget”, som hjemme i institutionen.

Vi mener, at naturen kan bruges på mange måder. Man kan f.eks. ”undervise” i alle ”fag”.

Vi lader os inspirerer af børnenes egen nysgerrighed og trang til at udforske. Vi griber idéen og hjælper dem på vej. Efter en tur, kan vi f.eks. opsøge viden om et dyr vi har fundet, via nettet, litteratur etc.

Vi har en naturrygsæk, med masser af net, forstørrelsesglas osv., som vi kan benytte på ture.

Barnets bog kan bruges til at gennem minder fra turen. Det flotte blad, den fine fjer osv.

Måder vi arbejder på 

Børnene ud i naturen

• Find ti forskellige blade, hvordan ser deres form ud, har de forskellige farver m.m.
• Find dyr, hvad hedder de, hvor mange ben har de, hvad lever de af.
• Samle ting i naturen tag dem med hjem, brug dem kreativt lav collager, kranse, mal på sten osv.
• Hvilke forskellige former kan vi finde i naturen?
• Brug fantasien lav figurer af hvad vi finder.
• Bruge kroppen i naturen – rul ned af bakker, kravl op i træer, op og ned i grøfter.
• Lær børnene at respektere naturen, man smider ikke madpapir osv.

Naturen ind i børnehaven:

·        Plante forskellige blomster, grønsager. Lav eksperimenter med lysforhold, plante under glas og uden; hvad vokser hurtigst osv.

• Opdyrker køkkenhaven.
• Bruger den store legeplads på en ny måde med ”dufthave”, højbede, frugtbuske og frugttræer.
• Gemme frø fra grønsager og planter. Kan de blive til nye planter?
• Finde ting i skoven, der måske kan vokse i vindueskarmen og siden udenfor.

Fysik og teknik:

• Laver forsøg med f.eks vand og vind.
• Skiller ting ad.  F.eks. hvordan ser en radio ud indeni?
• Kan vi mon reparere noget legetøj der er gået i stykker?
• Vejrfænomener. Hvad er lyn, torden osv.
• Eksperimentérer med at lave forskellige typer maling med ting fra husholdningen.
• Genbruger gamle ting til at lave noget nyt.

Miljøbevidsthed

• Samler og bruger genbrugsmaterialer.
• Bruger genbrugscontainer til papir, glas, batterier.
• Laver en kompostbeholder til planterester m.m

2.2.8 – Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi skal give børnene mulighed for på forskellige måder, at eksperimenter med forskellige udtryksformer. De skal have adgang til materialer, der kan bruges til skabende kreativitet og de skal have mulighed for at deltage i kulturelle begivenheder.

Måder vi arbejder på:

• Vi har vores eget værkstedsrum, hvor der er mulighed for at udfolde sig kreativt og hvor man kan vende tilbage og arbejde videre med noget man var i gang med.

• Vi sørger for mange forskellige materiale, at udfolde sig kreativt med.

• Vi har adgang til computer.
• Vi har adgang til instrumenter og musik.
• Vi har vores eget læse/hyggerum, hvor der er fred til ro og fordybelse. Vi læser meget med børnene.
• Vi bruger lokalbiblioteket.
• Vi giver rum til eksperimenter.
• Vi prøver at inddrage børnene, så de får medindflydelse på planlægning af aktiviter
• Vi giver rum til fri leg, men også have planlagte aktiviteter man kan deltage i.
• Vi synger.
• Vi går i teatret. Nogle gange laver vi selv lidt teater.
• Vi besøger museer, udstillinger, dog kun i det omfang, det er interessant for børn.
• Vi ser gode film på f.eks. bibliotek.
• Vi deltager i kulturelle tilbud i bydelen og hele byen.
• Vi laver vores egne udstillinger/ferniseringer.  

 Specielle indsatsområder

2.2.9. – Børn der skal have særlig opmærksomhed

De børn, der ikke trives, eller ikke udvikler sig normalt, er der selvfølgelig en hel særlig opmærksomhed på. Det kan være børn med mindre handicap eller børn der har brug for støtte til udvikling af sproglige, personlige eller sociale kompetencer.

Hvis barnet fungerer så dårligt, at det ikke profiterer af, at gå i en almindelig institution, samarbejder vi med kommunen om at finde en specialinstitution eller en basisplads. Der er også mulighed for at søge støttepædagog til støtte i det daglige i institution.

Handleplan for børn mede behov for særlig støtte

Hvem er hovedansvarlig for indsatsen?	Ledelsen i samarbejder med pædagogerne på den aktuelle stue
Hvem har ansvaret for indsatsen i dagligdagen?	De voksne der har barnet på stuen.
Hvordan er den særlige støtte organiseret og hvilken sammenhæng er der mellem de øvrige pædagogiske tiltag?	Vi støtter barnet der hvor det har det svært. F.eks kan der arbejdes i mindre grupper eller ligenede. Fokusering på de ting barnet kan, frem for dets svagheder. Arbejder udfra det enkelte barn og dets behov. Gennem åbenhed. Vi samarbejder med eksterne personer, såsom talepædagog, psykologer, pædagogisk konsulent, lokalcenteret, sundhedsplejerske, børneklinikken, PPR. Vi søger støttetimer, vejledning efter behov. Vi opsøger viden på nettet, litteratur, artikler, foreninger. Vi deltager i kurser.
Hvordan vil vi undgå marginalisering i forbindelse med indsatsen?	Vi udviser rummelighed og arbejder på, at børnene føler sig som én i fællesskabet/gruppen. Lærer børnene respekt, for dem der er anderledes.
Hvordan vil vi inddrage forældrene i indsatsen?	Vi arbejder forebyggende, ved at inddrage forældrene og sætter undersøgelser i værk, hvis vi anser det for nødvendigt. Vi prioriterer et åbent samarbejde med forældrene, der gør at vi arbejder sammen om et fælles mål, nemlig at fremme barnets trivsel og udvikling.

2.2. 10 -  5 års status og vidensoverddragelse

5 års status

I ”Mål og rammer for Københavns Kommunes samlede sprogindsats for børn på 0-5 år”, er et af elementerne i den samlede sprogindsats, at institutionerne foretager en 5 års status på alle børn før indskrivning til skole.

Formålet er, at sikre at alle forældre får tilbudt en samtale med deres barns dagtilbud inden barnet indskrives

til skole/fritidsinstitution.

Sådan foregår 5års status

 5 års status indeholder drøftelser med forældrene om barnets sproglige, sociale, motoriske og trivselsmæssige

udvikling.

I samtalen indgår desuden emner, som forældre og/eller institution finder relevante. Samtalen foregår inden barnet indskrives i skole/fritidsinstitution.

I samtalen deltager en eller flere af pædagogerne fra den gruppe barnet er

tilknyttet.

Hvis der er behov for det, indgår vi (forældre og personale) en aftale om, hvordan vi sammen kan

understøtte barnets udvikling i perioden, frem til barnet slutter i børnehaven.

Inden afslutningen tager vi sammen stilling til, om der er behov for at overdrage oplysninger til barnets kommende skole/fritidsinstitution. Eventuelle oplysninger kan overdrages, hvis det skønnes, at det vil lette barnets overgang mellem daginstitution og skole/fritidshjem. Se nedenunder.

Vidensoverdragelse

Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har den 12. marts 2008 vedtaget principper for vidensoverdragelse i forbindelse med børns overgang fra dagtilbud til skole og fritidsinstitution.

Vidensoverdragelse fra institution til skole og fritidsinstitution er en del af den samlede sprogindsats i dagtilbuddet.

Vidensoverdragelse sker, efter samtykke med forældrene, på et kommunalt udarbejdet standardskema, som udfyldes af pædagogerne i børnehaven og omfatter vurderinger af barnets sproglige kompetencer, sociale kompetencer, krop og bevægelse samt livsglæde. Skemaet drøftes og tilrettes i dialog med forældrene.

Der skal gives tilbud til forældre om vidensoverdragelse for følgende målgrupper:

• Tosprogede børn, der i det sidste år har modtaget sprogstimulering i henhold til Folkeskolelovens § 4a.

• Børn, der har deltaget i pædagogisk opfølgning på treårsvurdering eller tilsvarende pædagogiske

vurderinger.

• Børn, der har påkaldt sig forældres og pædagogers særlige opmærksomhed.

• Børn, der i det sidste år har modtaget støtte via støttepædagogbudgettet (servicelovens § 46).

2.2.11 – Overgange

Handleplan for børnenes overgange fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe

Hvem er hovedansvarlig for indsatsen	Ledelsen i samarbejde med pædagogerne
Hvem har ansvaret for indsatsen i dagligdagen	Det har de voksne der arbejder i de grupper hvor skifter er imellem.
Hvordan arbejde vi med børnene i tiden op til gruppeskift	I tiden op til skiftet vil/kan barnet komme mere og mere på besøg i børnehaven, så skiftet sker gradvist og i barnets tempo. Der arbejdes med at gøre barnet parat til skiftet ved at…………………….
Hvordan vil vi inddrage forældrene i indsatsen	Vi holder en konsultation hvor der er en personale med fra de to stuer, hvor skiftet er imellem. Den afgivende stuer giver en status på barnet udvikling og den modtagende stue fortæller om dagligdagen på stuen og forældre og personale kan afstemme forventninger.
Hvordan vil vi tage afsked med børnene	Den sidste dag i vuggestuen bliver der holdt afsked og barnet vil få sin ”barnets bog” med hjem.  Den første dag i børnehaven får barnet sine nye garderobeplads, sin skuffe og barnet tager ”barnets bog med”, den skal nu være i børnehaven. Barnet kan gå på besøg i sin gamle vuggestue, når der er behov.

Handleplan for børnenes overgang fra børnehave til skole/fritidshjem

Hvem er hovedansvarlig for indsatsen i børnehaven	Ledelsen i samarbejde med pædagogerne
Hvem har ansvaret for indsatsen i dagligdagen	Det har de voksne der arbejder i børnehavegruppen, med en primusmotor på hver stue
Hvordan arbejde vi med børnene i tiden op til skolestart	Vi har en ”skolekasse”, hvor de største har skrive og tegne hæfter, små opgavebøger, blyanter, viskelæder m.m. De største børn har deres egen spisegruppe med en fast voksen. Vi arrangerer besøg på minimum en skole og et fritidshjem. Særlige aktiviteter, ture og privilegier for de største.
Hvordan koordinerer vi indsatsen- og samarbejder med vores kollegaer i nærområdet	Vi har været med til, at danne en netværksgruppe, der samarbejder på tværs af institutionerne på Vesterbro, omkring overgangen fra børnehave til skole. I netværksgruppen, udveksles der erfaringer og idéer. Der bliver planlagt ture og aktiviteter for de store børn på tværs af institutionerne og arrangeret møder med børnehaveklasse lærerne på Vesterbros skoler.  Desværre har det ikke fungeret i en periode, men der arbejdes på at det skal startes op igen     Vi vil gerne besøge de skoler/fritidshjem, som børnene skal gå på, men et er desværre ofte sådan, at børnene skal på mange forskellige skole og fritidshjem. Vi har derfor ikke mulighed for at besøge alle.
Hvordan vil vi arbejde med dokumentation og systematisk erfaringsopsamling af indsatsen
Hvordan vil vi inddrage forældrene i indsatsen	Samtaler med forældre om skoleparathed, den foregår inden skoleopskrivning. Se desuden 5 års status Der skal evt laves en vidensoverdragelse på barnet til skole/fritidshjem. Det aftales med den enkelte forældre, der skal give tilladelse til det. Se desuden under vidensoverddragelse.
Hvordan vil vi tage afsked med børnene	Vi holder en fælles afskedsfest for alle skolebørn for sommerferien. Alle får deres barnets bog med hjem, den er blevet fyldt op med billeder og af historier om hvad der er sket i løbet af deres tid i institutionen.

2.2.12 – Den særlige sprogstimulering for tosprogede børn

§ 4a vurdering til tosprogede børn

Ifølge folkeskolens § 4a skal der tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke er begyndt i skole, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk.

Sådan foregår § 4a vurderingen

Børnehaven foretager i efteråret sprogvurderingen, som distriktets sprogansvarlige efterfølgende foretager en behovsvurdering ud fra. Ud fra antallet af børn med behov tildeles børnehaven ekstra midler til indsatsen.

Der er flere fra personalet, der har deltaget i sprogstimulerings kurser og som deltager i den lokale sprogkonsulents møder og temadage. Det er meget lærerigt og inspirerende.

Handleplan for tosprogede børn med behov for særlig sprogstimulering

Hvem er hovedansvarlig for indsatsen i børnehaven?	Ledelsen i samarbejde med netværksrepræsentanten og pædagogerne
Hvem har ansvaret for indsatsen i dagligdagen?	De voksne, der har barnet på stuen og en af de sprogansvarlige.
Hvordan er den særlige sprogstimulering organiseret og hvilken sammenhæng er der mellem de øvrige pædagogiske tiltag?	Vi har mange aktiviteter, der stimulerer sproganvendelsen og sprogtilegnelsen og som naturligt indgår i dagligdagen. Eksempler: højtlæsning, synge, billedlotteri, barnets bog, I det daglige, sørger vi for, at sætte ord på hvad vi gør, gentager nye ord mange gange, øver tal, farver, handleverber osv.   Vi leger også med skriftsproget i forskellige sammenhænge.
Hvordan vil vi undgå marginalisering i forbindelse med indsatsen?	Vi vil integrere barnet i aktiviteterne med de andre børn. Meget af sprogarbejdet foregår sammen med de øvrige børn, da vi generelt kun har meget få §4a børn
Hvordan vil vi arbejde med dokumentation og systematisk erfaringsopsamling af indsatsen?	Vi laver sprogvurderinger i efteråret på de pågældende børn.   Vi udarbejder handleplaner, hvert år indpasset på den gruppe vi har (tager f.eks. hensyn til alder og sproglig formåen).   Vi deler vores observationer med kollegaerne på personalemøderne.   Vi deltager i netværksmøderne i distriktet.   Vi samarbejder med sprogansvarlige fra andre institutioner.   Bruger dokumentation i form af matrix og billeder.
Hvordan vil vi støtte de tosprogede i at bruge begge sprog (deres modersmål og det danske sprog)?	Vi taler kun dansk med børnene i institutionen, men opfordrer til at børnene taler deres modersmål hjemme.
Hvordan vil vi inddrage forældrene i indsatsen?	Vi deler vores observationer af barnet med forældrene i dagligdagen og ved den årlige sprogvurdering. Vi opfordrer forældrene til at udvikle barnets modersmål, så barnets fundament for at lære dansk øges.

Se endvidere under punkt 2.2.5 Sprog

Læsepolitik

I Københavns Kommune har man sat sig det mål, at børnene skal blive bedre til at læse.

Gennem en tværfaglig indsats ”Faglighed for Alle” har man skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet. I den sammenhæng har kommunen udarbejdet en læsepolitik, der gælder for hele 0 –18 års området. Læsepolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter fra dagtilbud, skole og fritidsområdet samt Børne- og Ungdomsforvaltningen.

38

Formålet med læsepolitikken er:

Læsepolitikken tager udgangspunkt i Pædagogisk Perspektivplan, der betoner, at børn skal støttes

i at tilegne sig sprog, begreber og symboler, så sproget kan bruges til tænkning, planlægning og i kommunikation med andre børn og voksne. Perspektivplanen understreger desuden, at sprog ikke

alene er tale og skrift, men også billed-, musik-, krops- og tegnsprog.

Målet er

• at give børn lyst til og glæde ved sproglige aktiviteter samt kendskab til sproglige traditioner

• at børn tilegner sig viden om verden og opnår en optimal sprogudvikling

• at styrke børns fantasi og kreativitet

• at bevare og udvikle børns nysgerrighed

• at fremme børns sociale og kommunikative færdigheder

Vi arbejder med læsepolitikken på følgende måde i

Samtalerummet:

Interaktionen i en god relation mellem det lille barn og den voksne er basis for, at barnet skaber positive erfaringer og kompetencer som grundlag for den kommunikative og sproglige udvikling.

Anbefalinger vedr. det helt lille barn:

n Vær opmærksom på barnets lyd - giv svar – og udvid barnets lydlige udtryk gennem leg

n Læg mærke til barnets gestus og blikretning og sæt ord på det I ser og gør i fællesskab

Begrebsdannelse og sprogudvikling

Det er fortsat nødvendigt at have opmærksomhed på børnenes generelle sprogudvikling på modersmål

såvel som på andetsprog. Børnene skal tilegne

sig kommunikative kompetencer, så de via kommunikation med andre børn og voksne kan udvide

deres begrebs- og erfaringsgrundlag. Børnene skal kende til de sociale spilleregler, der er i forbindelse med en samtale, og de skal udvikle redskaber til at tackle svære kommunikative situationer, som fx

hvis de ikke forstår, hvad der bliver sagt, eller hvis de ikke formår at udtrykke det, de gerne vil. Efterhånden skal børnene opfordres til at bruge sproget uafhængigt af den konkrete situation med henblik på stimulering af barnets begyndende abstrakte tænkning.

Oplæsning i små grupper, så alle kan se bogens illustrationer og/eller skrift

Men også helt små børn og børn med dansk som

andetsprog kan have en fornemmelse for sprogets form og system, selv om de endnu ikke har lært at sætte ord på. Denne fornemmelse kan fx komme til udtryk, når barnet sprogligt korrigerer sig selv eller en af sine kammerater. Små børns glæde for rim og remser afspejler ligeledes en fornemmelse for sprogets formside. Sproglig opmærksomhed udvikles gennem erfaring, og her kan de tosprogedes børns tidlige erfaring

Børnehaven.

Samtalerummet:

Et samtalerum er det rum, der skabes mellem to mennesker, der taler sammen. I en voksen-barn samtale er rollerne givet på forhånd, da den voksne er den dominerende og derfor har stor indflydelse på skabelsen af samtalerummet. Den voksne kan være aktivt understøttende for samtalen og barnets

sproglige udfoldelse, og i samtalen med den voksne lærer barnet om sprogets form og funktion. I en barn-barn samtale er rollefordelingen ikke givet på forhånd, det er i denne samtale, barnet trækker på sine tidligere erfaringer fra eksempelvis samtaler med voksne. Et godt samtalerum giver barnet mulighed for trygt at kunne udfolde sig sprogligt. Dette gøres bl.a. ved at :

• Vi sikre os barnets opmærksomhed gennem øjenkontakt
• Vi holder pauser
• Vi skifter svære ord ud med lidt lettere ord, hvis det kan fremme forståelsen
• Vi referer til nærværende ting/begivenheder
• Vi Sætter ord på handlinger
• Vi stiller uddybende og interesserede spørgsmål.
• Vi sørger for at børnene oplever og erfarer sproget gennem dagligdagens samspil
• Vi anspore barnet til at turde bruge sproget gennem anerkendende kommunikation
• Vi introducerer barnet til nye begreber og temaer
• Vi støtter barnet i at skabe egne fortællinger
• Vi bruger billeder og bøger som inspiration til samtaler
• Vi synger sange, rim og remser.

Begrebsdannelse og sprogudvikling

Det er fortsat nødvendigt at have opmærksomhed på børnenes generelle sprogudvikling på modersmål såvel som andetsprog. Børnene skal tilegne sig kommunikative kompetencer, så de via kommunikation med andre børn og voksne kan udvide deres begrebs- og erfaringsgrundlag. Børnene skal kende til de sociale spilleregler, der er i forbindelse med en samtale, og de skal udvikle redskaber til at tackle svære kommunikative situationer, som fx

hvis de ikke forstår, hvad der bliver sagt, eller hvis de ikke formår at udtrykke det, de gerne vil. Børnene skal opfordres til at bruge sproget uafhængigt af den konkrete situation

Skriftsproget:

Børns interesse for at skrive kommer i forlængelse af at de tegner. De begynder at lave grafiske symboler, der ligne skrift, denne form for skrivning kaldes at skrible Formålet med skriblerierne er at kommunikere. Som for eksempel når børn skribler en titel på deres tegning eller sætter noget, der ligner en underskrift nederst på værket. Børns interesse for skrivning fører ofte til en interesse for læsning, og derfor er leg med skrivning et vigtigt led i børns videre læseudvikling. Vi gør følgende for at anspore børnene til at tegne og  bruge skriftsprog:

• Vi sørger for, at der er let adgang til tegne- og skriveredskaber.
• Vi sørger for at der er en god ”tegnekultur” i børnehaven.
• Vi opfordrer børnene til at skrive bogstaver, navne og sidenhen små ord. vi har bl.a. alfabetet hængende på væggen, så børnene kan se hvordan det enkelte bogstav ser ud.
• Vi har synlige skrifttegn flere steder i institutionen.
• Børnene kan være med til at formulere en tekst under billeder/tegninger, eller selv være med til at skrive tekst.
• Vi læser meget med børnene og de får dermed mulighed for at møde skriftsproget. Samtidig er skriftsproget også meget forskellig fra det verbale sprog og de møder derfor et bredere og mere nuanceret sprog. De får også en masse ny viden gennem højtlæsning.

Vi læser både for det enkelte barn eller for større eller mindre grupper. Vi vælger mange forskellige typer fortællinger. Vi bruger ofte aktiv højtlæsning, hvor barnet deltager via spørgsmål/kommunikation undervejs i fortællingen. 

• Vi har et bibliotek med en masse bøger som børnene selv kan læse/kigge i.

Metasproglig opmærksomhed

Metasproglig opmærksomhed, ofte kaldet sproglig opmærksomhed, bruges om evnen til at betragte sprog ”udefra” eller ”ovenfra”. Denne evne udvikles gradvist, hvor den mest avancerede grad er, når barnet kan udtrykke sin bevidsthed med ord. Men også helt små børn og børn med dansk som andetsprog kan have en fornemmelse for sproget form og system, selv om de endnu ikke har lært at sætte ord på. Denne fornemmelse kan fx komme til udtryk, når barnet sprogligt korrigerer sig selv eller en af sine kammerater. Børns glæde for rim og remser afspejler ligeledes en fornemmelse for sprogets formside.

Sproglig opmærksomhed udvikles gennem erfaring, og her kan de tosprogedes børns tidlige erfaring med flere sprog og skrifttyper inddrages i det pædagogiske arbejde.

• Vi laver lyttelege
• Vi leger med sprogets lyde (fx rim,vrøvleord, remser og sange)
• Vi taler om sproget med barnet – lægger op til undren over ord og sætninger

Børnemiljøplan

I henhold til ´Lov om børnemiljøvurderinger i dagtilbud´ af 30. maj 2006 skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som sætter fokus på dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø og afdækker hvilke ændringer, der kan være med til at forbedre børnemiljøet. Såfremt det vurderes at BMV´en giver anledning til ændringer eller udbedring af uhensigtsmæssige forhold, noteres det til sidst i skemaet.

Børneperspektivet

I Dagtilbudsloven står der, at børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv.  Det er lovens intention, at børnene, så vidt muligt, inddrages direkte i vurderingen af institutionens børnemiljø. Med hensyn til børneperspektivet er der to forskellige måder at forstå begrebet på. Perspektivet kan etableres ved, at den voksne bestræber sig på at forstå og fortolke børns handlinger, oplevelser m.v. ud fra børnenes eget perspektiv. Børnene bliver ikke nødvendigvis inddraget eller spurgt om beslutninger, men de voksne forsøger at se en problemstilling med barnets øjne. Perspektivet kan også etableres ved, at de voksne lægger op til, at børnene selv gør rede for, hvordan de opfatter deres hverdag. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilket niveau børnene deltager på og overveje formålet med inddragelse og derfor noteres der til sidst i skemaet, hvorvidt det har været muligt at inddrage børnene i BMV´en og på hvilken måde.

Det Fysiske børnemiljø

Hvilke rammer er der for dagtilbuddet? Ruminddeling, Kvadrat meter m.v.

Indendørs areal pr. barn:   ca 450 m2 Udendørs legeareal: ca. 1000 m2   Indendørs faciliteter: En stor sal med en spejlvæg og motoriske puder, værksted, 4 grupperum, bibliotek, 2 badeværelser. Alle grupperum består af et stort og et lille rum. I vuggestuegrupperne bruges de små rum til soverum.    Udendørs faciliteter: Bålplads, krydderurtebed, 2 gyngestativer, jordbunke med rutsjebane, stor sandkasse, stort skib, legehus. ”grønne vægge” af diverse græsser. Bærbuske, frugttræer og stenbed.

Hvordan beskrives rengøringsstandarden?

Udmærket. Alt er nyrenoveret og dermed nemmere at holde rent.

Hvordan opleves støj, indeklima og lysforhold?

Vi har mange små rum som børnene kan fordele sig i, så ofte er støjniveauet acceptabelt. Vi lufter ofte ud og døren ud til legepladsen er ofte åben, hvis alle er ude, så indeklimaet er ok.   Dog er der noget træk fra vores gamle vinduer og døre på stuerne og ventilationen fungerer ikke optimalt. Vi har gjort dem der står for vedligeholdelsen opmærksomme på det, men det er i en prioriteringsbunke og vi kan ikke forvente at der bliver gjort noget ved det her og nu..   Lysforhold er meget fine. Vi har mulighed for at skrue op og ned for lyset, alt efter behov. Hvis der er skruet helt op er der i hvert fald 800 lux.   I vores sal er der helt nyt loft og akustik plader på væggene, så lydforholdene der er helt fine, selv om der er mange mennesker derinde.

Hvordan fungerer børnegarderobeforholdene?

Alle garderober er helt nye, så de ser pæne og indbydende ud. Der er ikke så meget plads i gangen, så der kan være lidt trængt når alle børn er på vej ud eller ind. Det samme gør sig gældende når der er mange børn der bliver afleveret eller hentet samtidigt. Det kan det der desværre ikke gøres noget ved, da garderoberne ikke kan placeres andersledes.

Er der i rummene noget kendt og personligt betydningsfuldt for børnene? – giv en kort beskrivelse

Hvert barn har sin egen kurv i deres garderobe. På kurven hænger et billede af barnet, så de selv og de andre børn kan genkende den enkeltes plads. Vuggestuebørnene har desuden en kurv på badeværelset med deres skiftetøj i, ligeledes med et billede på. Der mangler dog nogle få billeder. Børnehavebørnene har deres egen personlige skuffe på stuen. På den ene af stuerne har børnene selv malet deres skuffe i den farve de ville have. Vi sørger for at hænge børnenes kreationer, tegninger op på stuen i løbende udstillinger. I vuggestuerne har hvert barn et personligt ”hus”, hvor der er billeder af dem selv og deres familier. Alle børn i institutionen får deres egen personlige mappe der følger dem gennem hele deres institutions tid. I den samler vi billeder, ting de har lavet, samlet m.m. Desuden er der et skema børnene kan udfylde sammen med en voksne ca. 1 gang om året med forskellige spørgsmål om hvad barnet kan lide her og nu. Vi har tv skærme hængende i hver afdeling, hvor vi kan køre dias show med de billeder vi tager hernede. Hver stue har deres eget usb stik, hvor de kan samle deres billeder på.

Er rummene udfordrende og stimulerende for fantasi og sanser, fx med puderum, lyd, musikanlæg, farvevalg, materialeformgivning og indretning? – giv en kort beskrivelse

Sal: Der er mulighed for at høre musik, danse og synge. Der er motorik puder, der kan bruges på forskellige måder. Der er en hel spejlvæg, så børnene kan se sig selv danse og lege. Vi har desuden trommer og andre musikinstrumenter vi kan tage med i salen. Salen kan også bruges til fælleslege eller ”bare brænde krudt af”. Salen er holdt helt i hvidt, og det er ikke planlagt at der skal være udsmykning. Hvis skulle det være skiftende udstillinger. Vi deler salen med et fritidshjem, så det kræver at vi enige hvis der smykkes ud derinde.     Værksted: I værkstedet har vi samlet alle de fleste af vores kreative materialer. Dog er der også kreative materialer på stuerne, så man ikke er afhængig af om værkstedet er optaget Der er mulighed for, at en mindre gruppe af børn kan gå i værkstedet sammen med en voksen i fred og ro. Der er mulighed for at man kan arbejde videre på små projekter, man ikke bliver færdig med. Rummet er udelukkende indrettet med gamle ting, så det udstråler, at her er det okay at spilde på gulvet eller bordet. Vi har store T-shirts børnene får på, når de maler. Vi har samlet en masse små dimser og skal have udbygget vores sortiment med ting vi får fra forældrene, så der er en rig mulighed for at være kreativ.   Bibliotek: Her er der mulighed for hygge og ro med en god bog i sofaen, enten alene, et par børn sammen eller sammen med en voksen. Det er meningen at rummet skal indrettes med alle mulige sjove kitschede ting på væggene. De bøger der er på biblioteket, er bøger der godt må læses i alene. Det er fortrinsvist gamle bøger, der ikke skal ”passes” for meget på.     Institutionen som helhed: Vi har prøvet at indrette institutionen, så der er et bestemt farvevalg, der går igen i alle fællesrum, personale rum, kontor og gangarealer. Det giver et pænt helhedsindtryk og giver en ro. På stuerne er der en mere individuel farvesammensætning og indretning. Stuerne bliver mere tiden gjort mere personlige og de er i gang med en stadig udvikling.

Er der plads til ro, fordybelse, store og små lege, stille og vilde lege, kropslige aktiviteter, udforskning til at være sig selv og i fællesskab? – giv en kort beskrivelse

I salen er der mulighed for at lege vilde lege. Oftest er der en voksen med, men der kan være en mindre gruppe af de største der inde alene, dog med åben dør. Man kan udfolde sig kropsligt i salen.   Vi har mange små rum, der skaber mulighed for fordybelse. Vi stræber efter at indrette grupperummene så de har rum i rummet. Det gør at der er mulighed for at børnene kan trække sig lidt og fordele sig alt efter hvilken aktivitet de vælger. Det gør også at støjniveauet mindskes   I den ene af vuggestuerne er der bygget en stor reol med en hule indeni, hvor man kan gemme sig, sig alen eller sammen med en kammerat.   Legepladsen er meget aflang og den er indrettet så man kan vælge at være i store grupper sammen eller at ”gemme” sig noget mere hvis man har brug for det. Det er planlagt en renovering af legepladsen på sigt, så den bliver mere ”naturagtigt” og udfordrende. Det er et økonomisk spørgsmål, hvornår det kan blive udført.

Afspejler rummene arbejdet med de pædagogiske lærerplaner og hvis ja hvordan?

Sprog: Der bliver sunget, specielt i vuggestuerne, der er skriftsprog, alfabet på stuerne, der læses mange bøger, rim og remser. Biblioteket er specielt indrettet med henblik på læsning. Alle stuer har desuden bøger. I den ene af børnehavegrupperne er der desuden en pc, hvor børnene har mulighed for at spille læringsspil. Osv.   Krop og bevægelse Der er masser af muligheder for specielt på legepladsen og i salen. Alle stuer har en bevægelsesdag.   Natur og naturfænomener Foregår både på legepladsen, men også via tilrettelagte aktiviteter på stuerne eller via ture i naturen. Legepladsen er indrettet med bålplads og der er en masse krukker og bede med krydderurter, bærbuske, diverse planter og frugttræer. Vi skal desuden i gang med at lave køkkenhave, som børnene selv skal være med til at passe. Børnene er i forvejen inddraget, når vi vander og passer vores krukker og bede. Vi opfordrer børnene til at være undersøgende og eksperimenterende både inde og ude.     Kulturelle udtryksformer og værdier: I salen er der mulighed for at spille teater eller lave danseshows. Der er et stort spejl, så børnene kan se sig selv og de andre i fuld figur når de udfolder sig. Der tages på ture og i teateret, der ligeledes understøtter det.   Sociale kompetencer: Indretningen gør at der er mulighed for at lege både i små og store grupper. Der er også mindre kroge der gør at børnene kan trække sig når der er behov for det. Det gælder både ude og inde. der er legelister, så forældrene nemt kan kontakte hinanden, så børnene kan lege sammen derhjemme. Børnene har mulighed for at være på besøg på de andre stuer og børnene er ofte sammen på tværs af alder. Vi vil gerne udvide samarbejdet mellem stuerne, så der laves fælles aktiviteter eller ture på tværs af stuerne, f.eks. aldersopdelt.   Personlige kompetencer: Vi har investeret i TRIN FOR TRIN, hvor vi aktivt kan hjælpe børnene med at forstå egne og andres følelser. Børnene hjælpes til at være aktive i en konfliktløsning. Vi prøver at give børnene ro i hverdagen, bl.a. via indretning og den måde de voksne møder børnene Samlinger hvor børnene lære at lytte til hinanden, men også lære at være ”den der er på”.

Hvilke muligheder har børnene for selv at sætte deres præg på rummene?

Vi udsmykker stuerne med malerier og tegninger som børnene laver. Vi sætter dem ofte op på ensfarvet karton, så det ser flot ud. Desuden har vi billeder af børnene og i vuggestuerne har alle børn billeder af dem selv og deres familier.   Udsmykning afspejler ofte hvad børnene interesserer sig for her og nu. Det kan være skattekort, robotter, dyr el. lignende.

Legepladsen

Vurderer I, at legepladsen er spændende, udfordrende og udviklende og hvordan – giv nogle praksisfortællinger som eksempler?

Vi har en dejlig legeplads, der rummer det hele. Der er mange kroge og mulighed for at være sig selv i. Der er et urtebed med mange dufte til sanserne Der er gynger, rutsjebane, ting der kan klatres på Steder man kan ”gemme” sig Steder der kan udforskes og graves i Der er mulighed for at spille fodbold, løbe og cykle Der er bålplads hvor der tilberedes forskellige ting eller blot som varme og hygge på en kold dag.   Legepladsen skal løbende ændres og gøres mere spændende og udfordrende.

Motiver fra legepladsen

Har institutionen særlige regler for brug af legepladsen/hvilke?

Der er forskellige regler, når der f.eks. er behov for det i forhold til, når der både er vuggestue og børnehave ude samtidig.   De regler der oftest er, er af sikkerhedsmæssige årsager, f.eks.. at man kun har bare tæer i sandkassen, da det ellers er for farligt.   Dog skal der arbejdes mere med fælles regelsæt blandt de voksne, da der er stadig er forskellige holdninger omkring hvor ”undersøgende” børn må være.

Ergonomi

Tilgodeser stolene og bordene børnenes sundhedsmæssige trivsel?

I begge vuggestuegrupper sidder alle børnene ved høje borde på trip trap stole. De øver sig motorisk når de kravler op og ned fra stolene og de sidder i øjenhøjde med de voksne. På begge vuggestuer er der desuden små sofaer i børnestørrelser.   I den ene børnehavegruppe er der høje borde med taburetter. Desuden er der et vægophængt bord, der kan tages ned, når der spises. Det er i børnehøjde.   I den anden børnehavegruppe er der to borde med tilhørende stole i børnehøjde og et bord med bænk og taburetter i voksen højde. På sigt skal borde og stole i børnehøjde udskiftes.   Alle taburetter har en fod bøjle man kan sætte fødderne på, de er i to forskellige indstillinger, så de passer til børn i forskellige højde.   Toiletforhold: Vuggestue Der er inventar der afpasset aldersgruppen. Dvs. toiletter og vaske rende, der passer størrelses mæsssigt til aldersgruppen. Dispensere der kan nås og selvbetjenes. Pusleborde, de selv kan kravle op på. Gulvplads så der er plads til at færdes derude også selv der er bleskift i gang. Gulvplads så børnene selv aktivt kan deltage i af - og påklædning.   Børnehave. Toiletter afpasset børnenes størrelse. Desuden er der et stort toilet, der er afskærmet, så børnene har mulighed for at sidde i ro og fred. Afskærmningen forestiller et slot eller en borg, så det samtidig er pænt at se på.

Borde og stole – er de nemme at flytte rundt på? Er de for tunge? Støjer det?

Trip trap stolene er tunge og svære at flytte rundt på. Taburetterne i børnehaven er nemme at flytte rundt på, men svære at stable. Vi bruger mest kurve til legetøjet, så det ikke støjer så meget når legetøjet bliver væltet ud på gulvet. I vuggestuerne er der desuden små tæpper de kan sidde på og lege. Vuggestuebørnene sover i deres egne små stabelbare senge, der dog kun skal flyttes af personalet.

Det psykiske børnemiljø: Hvordan oplever børnene institutionen?

Hvordan oplever børnene de trivselsmæssige forhold – stemningen, kulturen og traditionerne?

Børnene kan godt lide den frie stemninger der er. De kan godt lide at lave kreative ting der afspejler de forskellige traditioner, såsom fastelavn, påske og jul. De synes at det er dejligt når der er forældrearrangementer, såsom kaffedage, sommerfest og julefest.

Hvordan bidrager miljøet til børnenes udvikling og læring?

Rummene skal have et hjemligt strejf, men skal først og fremmest være pædagogiske lærings rum. Det skal være rart at være på stuerne, rummene skal være indbydende. Det skal indbyde til leg og læring. Man skal have lyst til at bruge vores materialer og legetøj. Rummene skal være hyggelige. Der skal være udsmykning, der stimulerer børnenes sanser og får dem til at undre sig. Børnene skal føle ejerskab af rummet og de skal føle et fælles ansvar for at man passer godt på tingene og rydder op efter sig.

Har i fokus på børnenes medindflydelse i hverdagen? Hvor og hvordan er der mulighed for, at børnene kan have medindflydelse?

Vi prøver på at give børn medindflydelse der hvor det er muligt. Vi laver ofte aktiviteter i mindre grupper hvor børnene kan vælge til/fra. Andre gange er det os der sammensætter grupperne, men vi ”tvinger” ikke børn der ikke vil være med. De får f.eks. mulighed for at starte med at kigge på og så kan de deltage hvis de får lyst. Det kan f.eks. være til bevægelse. Børnene bliver ofte spurgt om hvad de kunne tænke sig at lave. Vi har absolut ikke planlagte og ”låste” aktiviteter hver dag.

Hvordan støtter I hinanden i at værdsætte og acceptere hinanden, barn/barn og voksen/barn?

På vores P – møder og stuemøder taler vi om børnene og gennemgår/taler om forskellige episoder som vi har haft. Vi værdsætter forskelle og accepterer at vi alle er forskellige og kan og gør noget forskelligt hver især.Vi fokuserer på barnets ressourcer frem for svagheder.

Hvordan hjælper I børnene med at løse konflikter?

Ved konflikter snakker vi med børnene og prøver at få dem til, at sættes sig ind i den andens situation (empati). Børnene bliver altid opfordret til at løse konflikter i det omfang de kan magte dem, eller får de den hjælpe og støtte der er påkrævet. Vi bruger til tider Trin for trin, hvor børnene kan lære om egne og andres følelser.

Hvordan er I opmærksomme på, om der er bestemte steder eller situationer, hvor der ofte opstår konflikter og steder, hvor de sjældent opstår?

Det er ofte når der er mange børn sammen på lidt plads at konflikterne opstår og hvis der samtidig er for få voksne er der tit mange konflikter. Vi prøver derfor at være meget ude på legepladsen, hvor der er masser af plads og ”højt til loftet”. Desuden deler vi børnene op i mindre grupper når det kan lade sig gøre, ved at bruge de rum og den indretning vi har. Der er også visse børnegrupperinger vi er mere opmærksomme på. F.eks. er der børn der måske ikke skal sidde ved siden af hinanden til frokost eller lignende. Vi planlægger også aktiviteter hvor det er os der sammensætter børnegrupperne.

Eventuel mobning, herunder omfangsmæssigt, i børnegruppen?

Der er altid børn, der har svært ved selv, at indgå i gode legerelationer. Dem har vi ekstra øje på og prøver at få dem til at forstå hvordan det er at blive holdt udenfor eller drillet. Vi hjælper også de børn der har svært ved selv at finde legekammerater til at blive en del af fællesskabet. Vi taler med forældrene og får dem til at støtte op om de tiltag vi laver hernede. Det kan f.eks. være at opfordre til at lave legeaftaler.

Forældresamarbejdet:

Hvordan formidler I barnets hverdag til forældrene?

Først og fremmes gennem dialog. Stuerne skriver desuden dagbog, hvor der kortfattet bliver skrevet hvad der er sket fortrinsvist om formiddagen. Vi tager mange billeder, de bliver enten hængt op eller vi bruger vores TV skærme til at vise dias shows. Hver stue har desuden en ugeplan. Der bliver løbende skrevet nyhedsbreve til forældrene.

Hvad fungerer særlig godt i formidlingen?

Alle tingene er gode, men vi skal være bedre til at huske at gøre det vi gerne vil, såsom at vise billeder på vores tv skærm, da det give forældrene en god tilgang til at komme i dialog med børnene om det de har lavet. Det er nemlig ikke altid at børnene, lige kan huske hvad der er sket i løbet af dagen

Rummelighed/Inklusion/Integration:

Hvordan gives der plads til og accept af børns forskellighed blandt personalet?

Vi taler meget om børnene til vores pædagogiske møder, på den måde får alle personaler en større forståelse for det enkelte barn. Vi skal være rummelig overfor alle de børn vi har. Dog er der nogle børn og voksne der har ikke en kemi der passer sammen, men der, vil det altid være den voksnes forpligtelse, at indgå i en ordentlig relation til barnet. Vi har før arbejdet med relationsanalyse, hvor den enkelte voksne kan blive bevidst om den relation de har til det enkelte barn og dermed arbejde med at ændre den, hvis den ikke er så god. Der skal ofte ikke så meget til, når først man er blevet bevidst om det.

Beskriv hvordan I tilrettelægger det pædagogiske tilbud så det rummer alle børn?

Dagligdagen bygger på demokratiske traditioner. Det betyder, at personalet indgår i samspil med børnene og at børnene efter alder og modenhed inddrages i planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Vi vil være med til at sikre, at børnene får en tryg, men alligevel udviklende og udfordrende hverdag.   Det er vigtigt, at børnene oplever at være medbestemmende og at de får mulighed for at udvikle sig individuelt og gennem samværet i børnegruppen får styrket det sociale fællesskab. Vi finder det også værdifuldt, at børnene oplever et frirum og har mulighed for at fordybe sig i aktiviteterne.

Sundhed:

Hvordan arbejder I med kost, ernæring og dagtilbuddets sundhedsprofil?

Vi har en kost og måltidspolitik, vi vægter at der bliver serveret sund og varieret kost. Det er vigtigt at børnene bliver introduceret for andre madvarer end dem de normalt får og de bliver opfordret til at smage, men vi tvinger ikke børnene til at spise. Vi er ikke fanatiske med en nul tolerancen for sukker. Så der er f.eks. kanelsukker på grød, men vi serverer ikke kage og saft for børnene, andet end ved helt specielle lejligheder. Vi opfordrer forældrene til at finde sunder alternativer, når der holdes fødselsdag for børnene. Se kostpolitik

Hvordan inddrages børnene i debatten om sundhed?

Der bliver typisk talt om mad, mens man spiser. Der kan man f.eks. tale om sunde kontra usunde ting.   Der sørges for at børnene har mulighed for at bevæge sig i løbet af dagen. Alle børn er ude hver dag på legepladsen og ligeledes er der en ugentlig rytmik dag i salen.

Æstetik:

Arbejdes der med sammenhæng mellem rum, æstetik og udvikling og hvordan?

Børnene opfordres til at passe på de ting vi har og rydde op efter sig.

Hvordan fungerer stuernes indretning og udsmykning som mulig inspiration for børnene?

Vi udsmykker for det meste med børnenes egne produktioner og billeder. Deres tegninger bliver sat op på karton og gerne i de samme farver som baggrund, så det ser flot ud som en fælles udsmykning. I vuggestuerne hænger der ”huse” med billeder af børnene og deres familier. Der er desuden klippet forskellige store figurer ud i karton såsom frugter eller dyr. I børnehaverne er der forskellig udsmykning, på den ene stue er der f.eks. alfabetet klippet ud i karton med en tegning der passer til bogstavet.

Hvordan er fællesarealernes indretning og udsmykning?

Vores sal er helt nymalet og holdt i hvidt, så det giver ro. Der er som den eneste udsmykning et kæmpe stort spejl. Vores gangarealer er indrettet enkelt med farverne lyst træ, limegrøn og sort, der får det hele til at hænge sammen. Den eneste udsmykning er opslagstavler til de enkelte stuer eller fælles forældreopslagstavler.

Handleplan:

Ønskelige/krævede forbedringer

Renovering af hele legepladsen, så vi har en halv legeplads, der er naturlegeplads med mulighed for at udforske og udfordre børnene. Et mere klart regelsæt blandt de voksne, så børnene har større mulighed for at undersøge og eksperimenter. Større mulighed for at inddrage børnene så de har mere indflydelse og medbestemmelse Personalet skal være bedre til at arbejde anerkende over børnene Bedre indretning af stuerne, så der er bedre muligheder for at lege i mindre grupper og trække sig, når der er behov for det. Rummene skal være tilpasset, så der kan foregå mange forskellige aktiviteter på engang. Børnene skal inddrages mere i børnemiljøplanen og der skal derfor laves interviews med børnehavebørnene, alene set ud fra børnenes perspektiv.

Handleplan for forbedringer

Renoveringen af legeplads kan desværre først lade sig gøre, når økonomien er til det. Den er tegnet og første etape er færdiggjort. Forældrebestyrelsen skal drages ind i det og vi kan søge fonde. Personalet skal diskutere fællesregler og der skal argumenteres for, hvorfor det er vigtigt, at børnene får mulighed for at undersøge, undre sig og udforske. Det foregår på personalemøder Der skal diskuteres fælles pædagogik på p-møder og p-weekend, hvor der specielt skal arbejdes med anerkendelse. Stuernes personale skal løbende ændre på stuernes indretning, så den passer med den børnegruppe der er og dermed give børnene de bedst mulige forudsætninger for at bruge stuerne på den mest optimale måde. Lave de planlagte interviews om børnemiljø.

Hvem er ansvarlig for forbedringerne?

Leder står som primusmotor for alle punkterne. Forældrebestyrelsen bliver indblandet i punktet omkring legepladsen. Stuernes personale står for den løbende indretning af stuerne Ledelsen står for udviklingen af pædagogikken Børnehavens personale står for interview af børnehavebørnene

Børneperspektivet

På hvilken måde har I inddraget børnenes perspektiv i BMV´en?

Børnene har ikke været inddraget direkte, men vi har gennem iagttagelser kigget på hvordan og hvor meget, børnene bruger de forskellige rum. Vi har i forbindelse med vores nylige ombygning, tænkt børnemiljøet ind hvor det var muligt. Så som at indrette værksted og bibliotek, lyd isolering af vores sal osv.

Vi er så småt startet på, interviewe de største af børnene via spørgeskemaer om børnemiljø, men det har vi ikke nået at fuldføre endnu

Fokuspunkt 2010

Måltidet som en pædagogisk aktivitet

Indledning:

Med indførsel af den nye madordning, der betyder at vi skal tilbyde mad til alle børns hverdag, har vi fået en enestående mulighed for at tænke en ny måde at bruge måltidet som en pædagogisk aktivitet. Måltidet skal ikke kun være en ”pause” i dagens forløb, men en aktivitet i sig selv: vi vil gerne inddrage børnene og give dem medansvar for måltidets forløb. Måltidet skal være noget personalet og børnene er ansvarlige for sammen.

Efter at ordningen er kørt i 2 måneder er vi blevet opmærksomme på de udfordringer det giver at børnene i børnehaven ikke længere har madpakke med hjemmefra.

• Der er blevet flere praktiske opgaver for personalet i forbindelse med at der skal serveres mad hernede, personalet har oplevet at der er meget stress op til og under måltidet. Det vil vi gerne ændre på, da det gør at måltidet ikke bliver særlig hyggeligt og der er ikke ordentlig tid til at spise stille og roligt med børnene og have gode samtaler med dem, under frokosten.

• Desuden oplever vi at mange er børnene er kræsne og ikke vil spise alt det der bliver serveret. Mange af børnene spiser kun pastaen eller ris el.lign. og de bliver dermed ikke mætte og får ikke dækket deres energibehov.

• Flere af børnene savner deres madpakke og at man kan gå ud og tage noget fra den om formiddagen.

Vi oplever ikke det samme med vuggestuebørnene, da de altid har været vant til at få mad hernede og det samme gælder for de vuggestuebørn, der for nylig er rykket op i børnehaven, de spiser gerne det der bliver serveret.

Vi vil gerne have at måltidet skal være en en god oplevelse, som man ser frem til. Det er dagens højdepunkt hvor der er ro og mulighed for at de voksne og børnene kan have nogle gode samtaler og alle børn kan blive ”set” af personalet.

Læs desuden vores kost- og måltidspolitik

Mål:

• Det skal igen være hyggeligt at spise sammen

• Vi vil gerne inddrage børnene mere i hele forløbet omkring måltidet, så de føler at de er en aktiv part der også har medindflydelse og ansvar.

• Vi vil gerne have at børnene i børnehaven lære at spise det mad der bliver serveret, eller i hvert fald vil prøve at smage på maden

• Vi vil gerne have at vuggestuebørnene også når de kommer i børnehave bibeholder lysten til at spise den mad der bliver serveret.

• Henholdsvis begge vuggestuer og begge børnehavegrupper har den samme overordnede madkultur så det er nemt og genkedeligt for både børn og voksne at komme ind på en anden stue end sin egen.

Metoder:

Vuggestuen:

Børnene skal være med til de praktiske gøremål i det omfang det kan lade sig gøre. Det være sig opgaver før, under og efter måltidet. Børnene skal forberedes på den mad der skal spise, så de kan se frem til måltidet og det ikke kommer som en overraskelse hvad der bliver serveret. Vi skal som voksne være nærværende under måltidet. Der skal være respekt omkring måltidet og det skal ikke forstyrres. Samtidig skal de voksne ikke ”stresse” over de ting de skal nå bagefter, men sidder i ro og mag med børnene.

Eksempler på opgaver til barnet:

• Madvognen hentes og laves sammen med et eller to børn. Der tælles kopper og barnet er med til at sætte ting på vognen og køre den ind på stuen til de andre børn. Mens vognen bliver hentet bliver de andre børn sat ved bordet, så de er parat til måltidet.
• Under måltidet deltager børnene ligeledes i det omfang de kan. Det kan være at hælde op i kop, øse mad på en tallerken eller række noget videre til kammerat ved siden af.
• Under måltidet taler man med børnene om den mad der bliver serveret og måske har man billeder af nogle af de råvarer der er brugt i maden
• Børnene er med til rydde op efter måltidet, sætte tallerkener og kopper på rullevognen, smide rester af mad i skraldespanden etc. Børnene bliver hjulpet af en voksen i det omfang, det er nødvendigt

Børnehaven:

Hver stue har et ansvarligt madhold hver uge. Der bliver lavet en opslagstavle hvor ugens menu hænges op og billeder af de børn, der er på madholdet. Den bliver hængt op i børnehøjde. Vi prøver også at sætte billeder på af nogle af de råvarer der skal bruges i madlavningen. Hver fredag holdes der en samling, hvor der bliver talt om næste uges menu og børnene får af vide hvem der er på madholdet den følgende uge.

Opgaver for madholdet:

• Evt. indkøb af småting der mangler til måltidet.
• Evt. være med til at forberede noget af maden, skrælle nogle kartofler, skære agurker ud, forberede noget til smør selv etc.
• Hente og lave vognene
• få information af Karin om hvad der er i maden den pågældende dag.
• Dække bord
• Videreformidle til de andre børn hvad der serveres
• Vaske borde af
• Feje

Madværksted.

Vi vil gerne introducere børnene for forskellige typer madvarer, som de kan få love til at være med til at udforske og undersøge. Det kan være gå på indkøb i de lokale forretninger og købe f.eks. fisk, et fårehoved, sjove og anderledes grønsager og frugt. Eller tage ting fra vores køkken og vise dem forskellige typer ris, pasta m.m og forhåbentlig på den måde være med til at maden ikke er fremmedgjort for børnene og med håb om at det gør børnene mere nysgerrige til at smage noget nyt.

Vi synes at det er oplagt også at bruge vores legeplads i forhold til at have madværksted såsom:

• At lave mad på bål
• At have en lille køkkenhave                              
• At have et krydderurtebed
• Afkogning af fårehoved 
• Osv.

Generelt for alle stuer.

• Børnene opfordres på at smage på maden, men tvinges ikke til at spise noget de ikke vil have.
• Fast tilbud om at få noget på pasta/ris, så de ikke kun spiser det tørt. Det kan være pesto, ketechup soja. Det er noget der kommer med ind på vognen. Dette vil i starten være spændende og mange vil nok vælge at få det på maden, men med tiden vil det forhåbentlig ikke være noget specielt.
• Hvis barnet ikke har villet spise maden, får det tilbudt en rugbrødsmad, men først efter maden, så det ikke ender med at alle børnene kun vil have rugbrød.
• For at give børnene medindflydelse på den mad der serveres, skiftes stuerne til at bestemme menúen hver fredag.

Dokumentation:

De voksnes observationer:

• Spiser børnene mere
• Prøver børnene nye ting
• ”vokser” børnene med det ansvar de får

Opslagstavlen med menu og madhold

• Fungere den
• Profiterer børnene af at være forberedte
• Er børnene glade for at være på madholdet eller vil de helst undgå det.

Madværksted :

• Vil børnene røre ved, undersøge og udforske de forskellige madvarer og får de lyst til at smage den undervejs og bagefter.
• Plancher med billeder af forløb

Vuggestue til børnehave.

• Fortsætter børnene med at ville spise maden, når de rykker i børnehave

Vi kan evt. også vælge at lave et spørgeskema til børnene omkring deres mening om vores madkultur. Synes de f.eks. slet ikke det er sjovt at være på madholdet osv.

Evaluering:

Når vi skal evaluere på vores fokuspunkt til næste årsplan vil vi bruge nedenstående evalueringsskema og specielt lægge vægt på følgende spørgsmål:

• Hvordan har børnene haft det med at have ansvar, blive medinddraget og have mere medbestemmelse.
• Kan vi mærke en forskel på om børnene vil spise mere og prøve nye ting efter at have arbejdet med ovenstående mål.
• Fortsætter de nye børnehavebørn der kommer direkte fra vuggestuen med at ville spise maden, eller opstår der kræsenhed når de starter i børnehave (dem der aldrig har prøvet at få madpakke med hjemmefra.